Referat fra generalforsamlingen i Mix-udvalget 11. oktober 2018

  1. Orientering om sæsonens forløb (Henrik)

Henrik fortalte at Mix-turneringen – efter en lidt turbulent start – nu efter 2. sæson – var en respekteret og værdsat del af Holbæk Golfklub. Henrik fortalte endvidere, at samarbejdet med juniorerne og begynderne var forløbet meget tilfredsstillende. Der er stadig et par mindre forbedringspunkter i samarbejdet – også hos os selv. Det tager bestyrelsen fat på i den kommende sæson. Henrik roste både bestyrelsen og alle medlemmerne for smidighed vedr. løsning af opståede problemer, men ikke mindst for det gode humør og den gode stemning, der prægede såvel torsdagsturneringerne som Mix-afdelingens events.

Henrik takkede de afgående bestyrelsesmedlemmer Birgit og Pia for deres indsats i bestyrelsen.

Mix-afdelingen har i sæsonen haft 82 forskellige og den gennemsnitlige deltagelse i torsdagsturneringerne var 39 deltagere.

Mix-udvalget har til den kommende sæson bl.a. søgt Klubbens Bestyrelse om penge til at gennemføre tre fællesspisninger til en reduceret kuvertpris på ca. 60 kr. – evt. efter tre turneringsdage med tvungen start fra hhv. grøn, rød og gul tee. Den nye bestyrelse arbejder videre med disse ideer.

 

  1. Fremlæggelse af regnskabet for 2018-sæsonen

Jytte fremlagte turneringsregnskabet, der viste et beskedent overskud på 799 kr., der overføres til næste års præmiepulje.

 

  1. Valg af bestyrelsesmedlemmer

På bestyrelsesmødet den 19. september blev det besluttet at nedsætte antallet af bestyrelsesmedlemmer fra 7 til 6.

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:

Henrik Bækgaard (Formand)- ønsker genvalg

Steen Nielsen – ønsker genvalg

Mogens Kofod – ønsker genvalg

Ella Schumann – ønsker genvalg

Birgit Søndergaard – ønsker ikke genvalg

Pia Berg – ønsker ikke genvalg

Jytte Strate Christensen er ikke på valg, da hun er valgt for en toårig periode

Medlemmerne mente ikke, at man i bestyrelsen selv kunne bestemme antallet af bestyrelsesmedlemmer, der måtte stå i vedtægterne. Birgit foretog en søgning på sin mobil og kunne berette, at der står, at bestyrelsen består af 6 medlemmer. Ups. Det havde bestyrelsen ikke fået ændret, da vi udvidede med Pia til 7 medlemmer. Den

nye bestyrelse har fået i opdrag, at få det på plads snarest i den kommende sæson.

Det blev besluttet, at fortsætte med 7 medlemmer.

Henrik, Steen, Mogens, og Ella blev genvalgt. Jytte er valgt for en toårig periode og er derfor først på valg næste år.

Som de to nye medlemmer blev Britt Thomsen og Jens Rohberg valgt.

  1. Eventuelt

Der var intet under punktet.

 

Referent Mogens