Nyt fra Holbæk Golfklub !

 

 

Nu nærmer vi os årsskiftet.

I golfklubben sker der i vinterperioden rigtig meget, måske ikke så meget på banen, men mere i kulissen.

 

Den nye bestyrelse har konstitueret sig på møde den 16. december.

Vi har valgt en lidt anderledes struktur for bestyrelsens arbejde, end tidligere år.

I og med vores Klubmanager Ole Rasmussen bliver frigjort fra shopdelen og mange af de daglige rutineopgaver, vil vi gerne have han bruger meget mere tid på overordnede opgaver og kontakt til vores udvalg. Det tror vi på kan blive godt for HGK.

Vores bane er, og har altid været et vigtigt fokusområde for bestyrelsen. Jan Kipling har ønsket at udtræde af baneudvalget. Derfor vil Ole fremover være direkte ansvarlig for den daglige drift af baneområdet, mens bestyrelsen vil koncentrere sig om mere langsigtede planer for vores bane.

Tilsvarende får Ole også det direkte ansvar for Sponsorområdet, med sponsortegning og indgåelse af nye kontrakter.

Vi har stadig nogle løse ender, som vi gerne vil drøfte yderligere med vores frivillige i udvalg og arbejdsteams.

Det overordnede organisationsdiagram bliver lagt på hjemmesiden d. 20 dec., og der skal nu holdes møder med vores udvalg og frivillig teams, for at aftale nærmere om det fremtidige samarbejde med bestyrelsen.

Bestyrelsens ansvarlige for de enkelte områder vil indkalde til opstartsmøder i den kommende tid, så vi i løbet af januar kan have fastlagt den endelige organisationsstruktur for arbejdet i det kommende år.

 

Vores nye indendørs træningscenter skrider hastigt fremad.

Vi mangler nu kun at montere udstyr. (Kik ind når du kommer forbi)

Montering af udstyr er planlagt til at ske mellem Jul og Nytår, så alt vil være klar til brug straks ind i det nye år.

Mere om det senere.

Fremadrettet bliver dette rum fantastisk!!! Du kan stå i de kolde og mørke vinterdage og træne og du har også mulighed for at spille på mange fantastiske PGA baner rundt om i verden.

Nærmere oplysninger om bookingmuligheder, priser osv. kommer i forbindelse med vi åbner vores træningscenter i det nye år

 

I år har det været tid til oprensning af søerne. Der er på 18.hul taget godt fat med gravemaskinen. Flere forskellige småbuske og småtræer, der delvist var gået ud, er blevet fjernet i den forbindelse.

Greenkeeperne vil plante nye træer og buske i foråret for genetablering. Ligeledes vil der blive plantet buske og evt. små træer i højre side på 6. fairway. Ændringer ved hul 5 bunker er udsat på ubestemt tid.

 

I år har vi allerede været udsat for en storm, hvor vi har fået oversvømmet tangen og enkelte huller på Kirsebærholmen.

Takket være en stor indsats fra greenkeeperne med at pumpe alt vandet væk, har det kun været nødvendigt at lukke øen i en kort periode. Desværre kan vi ikke styre vejret og vi må nok forberede os på flere perioder, hvor Kirsebærholmen må lukkes.

Vi kan kun håbe, at vi undgår den helt store oversvømmelse.

 

Stormen resulterede desværre også i at en masse bolde blev vasket frem langs kysten ved hul 18. Noget vi ikke havde forudset kunne ske, men det skete.

Der er blevet samlet mange bolde op, og vi opfordrer til at vores medlemmer kikker efter ”søbolde”, så vi kan holde kysten fri for bolde.

Vi skal have møde med Holbæk Kommune om hvordan vi fremover skal håndtere opgravet materiale fra oprensning af vores søer.

 

Skal du med ud at rejse 23-30 marts 2022? klik på linket.

Quinta-da-Marinha-23-30-marts-2022

 

Plan for det kommende vandingsanlæg:

Holbæk Golfklub fw sprinklere 2022

 

Åbnings tider i ServiceCenteret frem til jul.

Mandag 09.00 – 13.00

Tirsdag 11.00 – 15.00

Bonuspoint i shoppen

Husk at indløse dine opsparede bonuspoints fra 2021 inden d. 1 april 2022, så de ikke bortfalder.

Der kommer masser af nye varer på hylderne 1. februar.

 

Hvis du mangler mandelgaven og ikke kan nå disse åbningstider, så skriv og aftal et møde på or@holbakgolfklub.dk så kommer Ole.

 

Holbæk Golfklub og bestyrelsen siger tak for en god sæson 2021, og ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et godt nytår.

Vi glæder os til at se alle til mange gode golfrunder i 2022.

 

HGK

Bestyrelsen