En golfmatch med masser af kød på.

Kappestriden var tæt, da Holbæk Golfklub 2. pinsedag om formiddagen afviklede den traditionelle pinse-parmatch, spillet som greensome stableford, hvor Slagter Adolfsen – med slagterudsalg i Holbæk og Fårevejle – var sponsor og havde doneret delikate grillmenuer til en samlet værdi af mere end en halv snes tusinde kroner som præmier.

35 par havde tilmeldt sig matchen, og de 70 spillere var krøbet i regntøjet, fordi der det meste af den omkring fire timer lange match faldt en let støvregn.

Matchen blev vundet Karin Dahl og Niels Abild med 39 point, det samme som Heidi Gettermann og Claus Bisgaard på andenpladsen. På de næste pladser fulgte Jane Brandt/Boje Steen Lassen og Charlotte Westhoff/Søren Kjær, begge med 38 point.

pinsetur

På vedhæftet foto ses fra venstre:

Pinsematchens sponsor, slagtermester Jan Adolfsen, Heidi Gettermann, Claus Bisgaard, Charlotte Westhoff, Søren Kjær, Jane Brandt, Boje Steen Lassen, Karin Dahl og Niels Abild.

Turneringskomitéen
Jan Floor