Julehilsen 2020

Julen 2020
Kære medlemmer i HGK

Nu nærmer julen sig med hastige skridt, og året 2020 rinder snart ud.
I Holbæk Golfklub er vi kommet godt igennem året, også til trods for Corona pandemi, og hvad det har medført af udfordringer for os alle.
Der er blevet spillet rigtig mange runder på vores bane i 2020, og selv om vi har været ramt af begrænsninger, er det også lykkedes at gennemføre enkelte sociale arrangementer, ikke så mange, som vi havde planlagt, men dog lidt.

Nu ser vi frem mod et nyt år, hvor vi har turneringskalenderen på plads med Åbningsturnering, Sommerfest og meget andet, som vi håber på at kunne afvikle uden corona og hvad deraf følger.
Solen kommer til at skinne igen, og fra bestyrelsen ser vi frem til at vi alle igen kan ses på vores dejlige bane i 2021.
Pas godt på jer selv og hinanden til vi ses igen.
Med ønsket om en glædelig jul og godt nytår.

De kærligste hilsner
På bestyrelsens vegne
Bjarne Kjærside
Formand