Lørdag den 26. september var det tid til at finde vinderen af årets Captains Cup –turnering, en hulspilsturnering, der har kørt siden foråret. Samtidig hermed afvikledes ”Sensommereturnering” som en parturnering bestball med gunstart. Begge turneringer blev sponseret af VVS-firmaet ”Gert Jørgensen” v. Peter Hocke.
Vejret kunne de 44+2 spillere på ingen måde klage over – dejligt solskinsvejr og nærmest sensommerlige temperaturer, og med lidt lækkert fra sponsor undervejs, var humøret fint over hele banen.
I Captains Cup løb Hanne B. Daugaard af med sejren efter en meget overbevisende og sikker sejr på ikke mindre end 8/6 over Steen Risom. Udover at modtage præmien fra sponsor kan Hanne nu få indgraveret sit navn på Captain Cup’s vandrepokal og have pokalen ”til låns” i det kommende år.
I sensommerturneringen sluttede de 3 vinderpar alle i 43 points, så der måtte maskinel fintælling til for at finde den korrekte topplacering, som blev:
- Conny Korsholm/Peer Andersen
- Anne Beck Sørensen/Kaj Sørensen
- Inga S. Olsen/Jan Kipling
Til turneringen var der også en række nærmest hullet-præmier samt præmie for længste drive:
Nærmest hul – hul 7: Inga S. Olsen 1,26 meter
Nærmest hul – hul 13: Inga S. Olsen 5,60 meter
Nærmest hul – hul 16: Hanne Jaksland 3,88 meter
Nærmest hul i to – hul 18: Søren Jaksland 2,57 meter
Længste drive – hul 6 (h): Jens Vind Andersen
Længste drive – hul 6 (d): Susanne Sjørslev
Efter turnering var der dejlig buffet i Café Mulligan og golfdagen sluttede med præmieoverrækkelse og afsluttende hurra’er og ”suset” over Kirsebærholmen.
/Jens Færch-Jensen.