Vi kan med stor glæde endelig meddele, hvem der skal varetage den daglige drift af proshoppen.

Det skal Marc Bretlau. 

Marc har haft stor tilknytning til Holbæk golfklub i hele hans golfkarriere. Marc begyndte at spille golf i HGK i 1997 som 9 årig og har i årene derefter været et kendt ansigt i klubben , hvor han bl.a. har været hjælpetræner for Ole .

I 2011 ville Marc gerne prøve noget nyt og han fik job i Golfexperten, hvor han har været ansat indtil nu.

Mange har været på besøg hos Marc i Golfexperten, hvor de har gjort brug af hans store ekspertise.

HGK vil med ansættelsen og de nye tiltag, opgradering af proshoppen og golfsimulator, give medlemmer og besøgende en udsøgt mulighed for at købe det meste inden for golf.  Ligeledes vil der blive mulighed for at blive fitted, så det udstyr du køber, passer lige netop til dig. 

Med ansættelsen af Marc vil HGK ’s medlemmer  få en super og professionel service, når det gælder medlemsspørgsmål og der handles i shoppen.  

Vi byder Marc velkommen og glæder os til samarbejdet der begynder 1. februar.

Dato for en reception vil tilgå nærmere 

Mvh

HGK